top of page

LANDSBYPRISEN  -  Nørre Nissum blandt finalisterne!


Tidligere på året havde Borgerforeningen indkaldt til et uformelt møde for at vejre borgernes mening i et forsøg på at få Nørre Nissum kåret til Årets Landsby. Det var der heldigvis bred opbakning til, og Borgerforeningen startede det ret så omfattende arbejde med at imødekomme alle de mange krav der stilles for at opnå den eftertragtede pris, som uddeles for niende gang hen på foråret 2017. Det gode landsbyliv skaber ikke sig selv, men kræver både gode ideer, megen planlægning, masser af hårdt arbejde og et godt sammenhold i området.

Der er 12 indstillede kandidater til Region Midtjyllands Landsbypris. Regionsrådet udpeger prismodtageren efter indstilling fra et ekspertpanel, og udover æren medfølger der også 150.000 kroner, som kan bruges til glæde for borgerne.

De indstillede 12 kandidater er udover Nørre Nissum, Skave, Durup Gl. Rye, Mørke, Sall, Tønning-Træden, Vorgod-Barde, Ørsted, Øster Bjerregrav og landsbysamarbejderne Fjordklyngen med Skals, Låstrup, Nr. Rind, Sundstrup, Ulbjerg og Skringstrup, samt Nordvestkraft med Abild[, Vind, Sørvad og Ørnhøj.

Alle de nævnte landsbyer har tiltrukket nye indbyggere eller bremset affolkningen og gennemført eller igangsat større projekter eller initiativer, der viser nye veje. Alt er sket i planlagte indsatser med stærkt engagement og frivillige indsatser

Nu er der blot at krydse fingre for at Nørre Nissum må blive den udvalgte landsby!


Recent Posts
Archive
bottom of page