top of page

Seniorhøjskolen får ny forstander


PRESSEMEDDELELSE:

SeniorHøjskolen i Nørre Nissum har fundet sin nye forstander - det er Maria Kangas Christensen, der afløser Flemming Nees 1/1 2018.

Maria er cand. mag i Retorik og har en bachelorgrad i Finsk, teatervidenskab og nordiske studier. Hun har stor erfaring i ledelse med baggrund i forskellige stillinger på Københavns Universitet. Hun har desuden været leder af Nationalt netværk af skoletjenester og har bl.a. arbejdet med at hjælpe skoler med pædagogisk tilrettelagte museumsbesøg. Hun kommer til SeniorHøjskolen fra en stilling som specialkonsulent i Frederiksberg Kommunes skoleafdeling.

Maria har beskæftiget sig med undervisning, læring og oplysning gennem mange år, og foruden sin store ledelseserfaring, kan hun med sin store viden om sprog og formidling i høj grad bidrage til, at SeniorHøjskolens kursister får undervisning og oplysning af høj kvalitet. Med sin store viden om Norden og ikke mindst Finland, kan hun også bringe nye ting med ind på skolen.

Maria er 40 år gammel. Hun er vokset op i Herning og er derfor fortrolig med den midt- og vestjyske natur og mentalitet.

Foreningsmæssigt og folkeligt har hun sine rødder i FDF og har her været frivillig leder gennem mange år.

Maria flytter sammen med sin mand Martin og deres 4 børn i alderen 4-9 år fra Amager til Lemvig-området - for en højskoleforstander skal være synlig både på sin skole og i området.

mvh Henrik Sommer, bestyrelsesformand

(foto: Jacob Kjøller)

Recent Posts
Archive
bottom of page