Lynhurtigt internet til borgere i Nørre Nissum!
Takket være Bredbåndspuljen, som regeringen indførte i 2016 kan ca. 80 adresser på landet i Nørre Nissum nu se frem til at få fibernet og dermed lynhurtig adgang til internettet ikke senere end november 2019. Puljens tilskud per adresse er ca. 31.000 kroner, og derved kan vi alle glæde os over en langt bedre dækning, end det hidtil har været tilfældet. De fleste huller er herved blevet lukket i den digitale dækning i landzonerne.
Bedre og hurtigere dækning har afgørende betydning for bosætningsforhold, erhvervsliv, uddannelse, ejendomspriser og den almindelige hverdag for borgerne. En glædelig nyhed, som har længe været ønsket og ventet!